Alt er online i dag – også salg af håndlavede smykker

Er du smykkedesigner, og drømmer du om at sælge dine smykker og gøre det til din levevej, så kan du med fordel åbne en webshop. I dag er alt online, og mange kunder søger på nettet – også når de leder efter det helt rigtige sæt øreringe eller et flot armbånd, en halskæde eller fingerringe. Hvad enten det er til dem selv, eller det er en gave til én, de holder af, så har du bestemt gode muligheder for at sælge dine smykker fra din webshop.

Håndlavede smykker og unika-smykker er populære

En del kvinder og mænd vil gerne have håndlavede smykker og unika smykker, som ingen andre har magen til. Så du kan skabe dig en niche-forretning her, hvis du har nogle smukke, feminine eller cool smykker, som ikke ligner alt det andet, man kan få i traditionelle smykkebutikker.

Opret webshop med betalingsløsning

Det er egentlig ganske nemt at komme i gang. Du skal først oprette en hjemmeside og vælge et domænenavn, som passer til din webshop og det, du ønsker at sælge. Du kan eksempelvis lave en hjemmeside i WordPress, som er nem at navigere i, og du kan få mange forskellige plugins, bl.a. WooCommerce, så du får en betalingsløsning tilknyttet din webshop. På denne måde kan du hurtigt få etableret din webshop og komme i gang med at sælge dine smykker.

Branding og markedsføring online

Branding og synlighed er vigtigt, når man har en webshop online. En af måderne, hvorpå du kan synliggøre din webshop med smykker, er, at du får din hjemmeside SEO-optimeret. Det betyder, at din hjemmeside får en højere ranking i Googles søgeresultatliste. Det gælder generelt set om at få sin hjemmeside så højt op som muligt – gerne foran andre konkurrenter, som også sælger håndlavede smykker, så kunderne surfer ind på din hjemmeside og køber alle de flotte smykker, du har til salg. Du kan selvfølgelig også markedsføre dine produkter online via f.eks. de sociale medier, hvilket er meget billigere end traditionel markedsføring i trykte medier. På de sociale medier kan du annoncere, og du kan få kunder til at like og dele dine opslag, hvilken potentielt set vil tiltrække flere kunder ind på din hjemmeside og øge salget i din webshop.