Sælg unika håndlavet beklædning og tasker i webshop

Designer du tøj og tasker, som er håndlavede og dermed unika? Overvejer du, om du kan gøre din hobby til en levevej ved at sælge dine flotte ting online i en webshop? I så fald er du ikke den første kunsthåndværker eller tøjdesigner, der har overvejet det, og mange sælger faktisk deres produkter online. Spørgsmålet er, om du vil gøre det samme? Måske er du usikker på, om du kan finde ud af at drive en professionel webshop, hvis du aldrig før har haft dit eget firma. Du tænker måske, at det vil være besværligt eller kræve alt for meget af din tid.

Selv dine egne varer

Men her på siden finder du mange gode råd og tips til, hvordan du starter en webshop op, som sælger håndlavede varer. Formålet er at give dig og andre viden og inspiration til, hvordan I starter op og driver en forretning og dermed kan gøre jeres hobby til jeres levevej.

Måske er du en kunsthåndværker eller designer, som allerede sælger hjemmelavet tøj og tasker i din egen fysiske butik, eller du får en anden til at sælge det for dig. Men du kan jo overveje, om du skal gøre det selv og dermed tage det fulde ansvar for dit tøj og dine tasker fra den første spæde start, og til tingene er solgt og leveret til en kunde. Én, som tog springet, er tøjdesigner Gitte Christensen, der tidligere har arbejdet i modebranchen, men som nu har sin egen webshop, hvorfra hun sælger bæredygtige designprodukter.

Noget af det, som du kan blive klogere på herinde på hjemmesiden er, hvordan du opretter en webshop til f.eks. beklædning og tasker. Du kan også læse mere om, hvordan du prissætter en trøje eller et par bukser, eller den flotte taske, som du har brugt lang tid på at designe og fremstille.

Unika som understreger ens personlighed

Mange – både kvinder og mænd – vil gerne gå i tøj, som ingen andre har magen til. Så tøj, der er unika, vil helt sikkert være i høj kurs hos mange. Det er så op til dig, hvor meget du vil tage dig betalt for det. Det afhænger selvfølgelig også af, om du i forvejen har et navn, eller om dit tøj er et brand, folk kender fra salg i en fysisk butik. Til en flot kjole eller et par smarte bukser hører ofte også en flot taske, så hvis du kan sælge en håndlavet taske som tilbehør – ja, så er det jo bare en win-win situation både for kunden og for dig.